Du tager kreatin, har fået taget en blodprøve – og nu er du bange for, at dine nyrer er blevet skadet.
Det er en helt almindelig reaktion, fordi blodprøverne pludselig viser en forhøjet kreatinin-værdi og et fald i eGFR. Men bare rolig – det betyder langt fra altid, at dine nyrer er i problemer.
Mange oplever det samme: De begynder at tage kreatin, får taget en blodprøve, og pludselig er kreatinin forhøjet og eGFR lavere end før. For nogle bliver ordet nyrer nævnt, og så opstår bekymringen: Har kreatin ødelagt mine nyrer?
I langt de fleste tilfælde er svaret nej. Det, der sker, er ikke en reel nyreskade – men en misforståelse af, hvad blodprøverne faktisk måler.
Kreatin og kreatinin er nemlig ikke det samme, selvom navnene næsten er identiske. Kreatin er et energilagrende stof i musklerne, som hjælper med hurtig ATP-produktion, især under eksplosivt arbejde. Kreatinin er derimod et affaldsprodukt, som dannes helt naturligt, når kreatin nedbrydes i muskelcellerne. Dette kreatinin frigives til blodet og filtreres fra af nyrerne, hvorefter det udskilles i urinen.
Det vigtige er, at jo mere kreatin der er i kroppen, og jo mere muskelmasse man har, desto mere kreatinin producerer man. Det er fysiologi – ikke patologi.
Hvorfor bliver kreatinin brugt som mål for nyrefunktion?
I klinisk praksis bruges kreatinin, fordi det normalt fjernes effektivt af raske nyrer. Hvis kreatinin stiger i blodet, kan det betyde, at nyrerne ikke filtrerer ordentligt. Problemet er bare, at kreatinin ikke kun afhænger af nyrefunktion. Det afhænger også af muskelmasse, fysisk aktivitet, kost og – vigtigst i denne sammenhæng – kreatintilskud.
Når man tager kreatin, vil mere kreatin blive lagret i musklerne, og en del af dette vil uundgåeligt blive omdannet til kreatinin. Derfor kan blodets kreatinin stige, selvom nyrerne fungerer helt normalt. Det er altså øget produktion – ikke nedsat udskillelse.
Det er her, mange bliver fejltolket.
Hvad er eGFR – og hvorfor kan den også være misvisende?
For at få et bedre billede af nyrefunktionen bruger man ofte eGFR, som står for estimeret glomerulær filtrationsrate. Det lyder meget præcist, men eGFR er i virkeligheden et matematisk estimat, der primært bygger på kreatininværdien i blodet – sammen med alder og køn.
Det betyder, at hvis kreatinin er forhøjet af andre grunde end nyreskade, så vil eGFR automatisk falde. Ikke fordi nyrerne filtrerer dårligere, men fordi regnestykket bliver påvirket.
Derfor kan man godt se et fald i eGFR på 10–20 % efter opstart af kreatin, uden at der er sket nogen reel ændring i nyrefunktionen. National Institutes of Health (NIH) understreger netop, at eGFR kan være upræcis hos personer med høj muskelmasse eller ændret kreatininproduktion – herunder personer, der tager kreatintilskud.
Med andre ord: eGFR er mere informativ end kreatinin alene, men stadig ikke et direkte mål for nyresundhed.
Hvordan ved man så, om nyrerne faktisk har det dårligt?
Hvis kreatin virkelig belastede nyrerne, ville man ikke kun se ændringer i blodet. Man ville også se tegn på, at nyrernes filtreringsbarriere var beskadiget. Det viser sig typisk ved, at stoffer, som normalt ikke slipper igennem, begynder at lække ud i urinen.
Derfor kigger man på andre målinger, især urinprøver. De vigtigste er:
– protein eller albumin i urinen (proteinuri)
– protein-til-kreatinin-ratio
– mere specifikke markører for nyreskade og inflammation, som fx KIM-1 og MCP-1
– samt cystatin C, som er en filtrationsmarkør, der ikke påvirkes nævneværdigt af muskelmasse eller kreatintilskud
Hvis disse værdier ligger inden for normalområdet, tyder det stærkt på, at nyrerne fungerer, som de skal – også selvom kreatinin og eGFR ser “forkerte” ud.
Hvad siger forskningen og NIH samlet set?
Når man ser på kontrollerede studier, finder man ikke evidens for, at kreatintilskud på normale doser (typisk 3–5 g dagligt) skader nyrerne hos raske mennesker. Man ser ofte en stigning i kreatinin, men uden tegn på nedsat reel filtrationskapacitet eller strukturel nyreskade.
Derfor anbefaler NIH og National Institute of Kidney Disease, at muskuløse personer og personer, der tager kreatin, ikke vurderer deres nyresundhed ud fra kreatinin eller eGFR alene. Nyrefunktion skal vurderes bredt og i kontekst.
Den korte konklusion
Forhøjet kreatinin ved kreatintilskud er i de fleste tilfælde et udtryk for normal biologi – ikke for nyresygdom. eGFR kan falde, fordi den bygger på kreatinin, men det betyder ikke nødvendigvis, at nyrerne filtrerer dårligere. Den eneste måde at afgøre, om nyrerne reelt er belastede, er ved at se på flere markører, især urinprøver og mere specifikke nyretests.
Kort sagt:
Kreatin kan få blodprøver til at se “syge” ud – uden at kroppen er det.
-
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK). Factors Affecting eGFR Accuracy.
https://www.niddk.nih.gov/research-funding/research-programs/kidney-clinical-research-epidemiology/laboratory/factors-affecting-egfr-accuracy/clinical-measurements -
National Institutes of Health (NIH). Difference in Kidney Function Tests Predicts Health Risks.
-
Stevens LA, Levey AS. Measured GFR as a Confirmatory Test for Estimated GFR. J Am Soc Nephrol. 2009;20(11):2305-2313.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19625442/ -
Poortmans JR, Francaux M. Long-term oral creatine supplementation does not impair renal function in healthy athletes. Med Sci Sports Exerc. 1999;31(8):1108-10.
-
Peres C et al. Effects of creatine supplementation on kidney function: a systematic review and meta-analysis. Nutrients. 2023.
-
Kreider RB et al. Effects of creatine supplementation on renal function: A review of the literature. J Int Soc Sports Nutr. 2017.
-
Tarnopolsky MA. Creatine and renal health: clinical and mechanistic evidence. J Am Soc Nephrol. 2020;31(3):468-475.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31975475/